Spring til indhold

Om Helene

Hvem er Helene?

For at give dig et indblik i hvem Helene er, så har jeg her skrevet lidt om mig selv.

Baggrund

Jeg hedder Helene, og jeg vil fortælle lidt om, hvad min baggrundshistorie er, og give dig et indblik i min personlige udvikling. Jeg er et levende eksempel på, at man kan ændre sit livssyn og dermed sit liv – hvis man har de rigtige redskaber og værktøjer og arbejde med. Det kræver dog, at man er parat til at se indad.

“Nogle gange skal man ned og skrabe bunden, for at man kan udvikle sig.”
Citat: Helene Rosenberg


Jeg har altid lagt låg på mig selv og min evner, fordi jeg ville passe ind i fællesskabet. Jeg ville ikke være anderledes, men jo mere jeg prøvede at være ligesom alle andre, jo sværere blev livet for mig. Jeg følte mig akavet. Det var med til , at jeg udviklede angst. Jeg havde ondt i maven og mareridt. Jeg var temperamentsfuld og havde et negativt livssyn. Jeg levede i min offer-rolle, hvor alting var synd for mig, for det var ikke MIG der var idiot – det var alle andre. 

Det troede jeg i hvert fald, men jeg blev klogere.

Wake-up call

Ved et lægebesøg fik jeg konstateret stress. Det gav ikke mening for mig, for jeg kunne mærke min krop var syg – ikke mit sind. Mine symptomer fortsatte: hjertebanken, uregelmæssig hjerterytme, svedeture, mareridt, ondt i maven, det sortnede for øjnene og jeg havde rystelser. Min læge undersøgte mig igen og konstaterede at min krop var sund og rask, men at jeg led af dødsangst. Jeg kunne forholde mig til, hvis min krop var syg, men jeg kunne ikke forholde mig til en diagnose. For første gang i lang tid satte jeg mig ned og græd. 

Jeg var en knækket sjæl og en knækket hjerne, og hvordan var jeg havnet her, uden selv at opdage det? 

Starten på et nyt liv

Jeg kontaktede en clairvoyant, som lærte mig nogle forskellige teknikker, hvor jeg kunne lære at heale mig selv. Igennem dette forløb, fortalte clairvoyanten mig en dag, at når jeg sad og nussede min hests ben, så healede jeg faktisk også hende. Jeg anede ikke, at det var det jeg gjorde, men jeg blev nysgerrig på det. Hvis jeg kunne heale mig selv, kunne jeg måske også heale min hest. Jeg brugte meget tid sammen med min hest, da dette fungerede som terapi for mig. Jeg healede på min hests skadede ben og hun kom sig på den halve tid. Dyrlægen troede selvfølgelig ikke på mig, men jeg grinte, for nu kunne jeg endelig se hvad mine ”skævheder” kunne bruges til! Jeg øvede mig på mennesker og dyr. Jeg lærte særligt, at dyr er så rene, og de kan ikke lyve overfor mig, og heller ikke overfor dem selv. 

Jeg tog en healer-uddannelse og sådan startede min spirituelle rejse!

Hvad har jeg lært?

I min rejse i den alternative verden har jeg lært, at jeg ikke elskede mig selv, og jeg prøvede at presse mig selv ned i en kasse, hvor jeg ikke hørte til. Jeg lyttede ikke til min krops signaler, og var heller ikke ærlig overfor mig selv. Det gjorde ondt at indse, at jeg havde været et offer i hele mit liv og jeg havde selv valgt at være dér – uden jeg vidste, at det var dér jeg var. Når jeg behandlede mig selv dårligt, og ikke var ærlig overfor mig selv, så tiltrak jeg mennesker, som løj overfor mig og som behandlede mig dårligt (du tiltrækker, hvad du er). Jeg vidste heller ikke, hvad det ville sige at være lykkelig. Jeg levede for fredag og lørdag, og alle andre dage hadede jeg. Jeg har lært at arbejde mig ud af min offer-rolle, for det er mit eget ansvar at være lykkelig. 

 Jeg kan også bruge min offer-rolle til at blive bevidst om, at der er brug for at jeg stopper op, og gør noget anderledes. Jeg har lært, at det ikke er livet der er hårdt – det er min egen tankegang, der er hård. Jeg har lært, at modgang ikke er en dårlig ting, men at det er en prøvelse for, at jeg skal lære noget nyt om mig selv, eller fordi jeg skal en anden vej, og jeg skal lære noget nyt. Hvis jeg ikke er tilfreds med mit liv, så må jeg gøre noget anderledes. Der er ingen, der kommer og redder mig, og gør det for mig. 

”Det er mit eget ansvar at være lykkelig.” 
Helene Rosenberg

Helene

Hvad kan jeg gøre for dig?

Jeg aflæser energier og healer energier. Jeg kan afbalancere og rense dine chakraer, hvilket er med til at give dig indre ro og balance. Hvad er chakraer? 

Jeg kan heale din fysiske krop. Vi mennesker har det med at glemme at mærke os selv og nyde livet, når vi har kropslige og sjælelige sår, som ikke er helet op. Det afspejler sig på den måde, som vi lever vores liv på. Jeg kan hjælpe med at forbedre dit perspektiv og livssyn. Jeg kan hjælpe dig med at træne dig til et nyt liv. Healingen har størst effekt, hvis du er med på de øvelser, jeg giver dig til rådighed. I fællesskab finder vi nogle øvelser der passer til dig, da det skal være noget, der giver mening for dig. Jeg er en hjælp til selvhjælp. Det hele handler om, at du er villig til at gøre noget anderledes, og også selv gøre en indsats. Faktisk tager det 21 dage at ændre en vane. Jeg er en hjælper og ikke en fikser. Healing hjælper dig og din krop på rette vej, og husker dig og din krop på, hvordan du skal heale.

Healingen hjælper både på krop, sind og sjæl. Healing kan benyttes til alle levende væsner.

Kontakt mig

Du er altid velkommen til at sende mig en mail, hvis du har nogle spørgsmål, eller hvis du har brug for en uforpligtende snak.
Jeg er her for at hjælpe dig.