Spring til indhold

Dyrene som spejl

Når vi kan bruge dyrene som vores spejl og som vores hjælper og guide.

Dyrene vil os altid det bedste!

De vil os intet ondt, og de er villig til at samarbejde. Nogle gange kan de dog
have en adfærd, som deres ejer ikke forstår, og dyrene kan blive frustreret,
fordi de ikke kan formidle deres budskab, så det bliver forstået korrekt.
Det er her jeg kommer ind i billedet.

For noget tid siden, havde jeg en telepati med en hest, som
er af mine faste klienter. Det var egentlig bare et almindeligt tjek-ind og
opfølgning, men budskabet var så stærkt, og jeg har fået lovet til at dele
oplevelsen.

Første spørgsmål er, hvordan hans krop har det. Han
forklarer, meget detaljeret, hvor i hans skuldre han har problemer, og hvordan
det føles. Udover det, har hans krop det fint. Men jeg ser en trist undermule
hos ham, og spørger hvad det betyder. Han fortæller, at han mærker sin ejers
bekymringer, og det gør ham trist. Han forklarer, at der er altid ’noget’ som
hun skal fikse eller ordne eller løse. Altid noget der fylder hos hende. Og han
vil vildt gerne være der for hende, men han kan ikke tage alt på hans skuldre.
WOW! Det var DERFOR han havde ondt i hans skuldre – det er en mental spænding,
der har sat sig i hans fysiske krop. Hans krop er blevet en form for
skraldespand, uden at det overhovedet var dét som var intensionen.

Han savner nærvær, og kigge hende i øjnene. At de er sammen
om noget og deler øjeblikket sammen.
Han forklarer, at ham og ejer tit har lavet noget jordarbejde eller nogle
øvelser, men fordi han prøver at fortælle hende, at hun ikke er ’ren’ i sindet,
så kan han ikke lege med. Og straks tror ejer, naturligt nok, at der er noget
galt med hans fysiske krop – fordi han ikke kan. Og det er her kommunikationen
bliver svær og bliver misforstået.

Når hesten siger nej tak til nogle specifikke øvelser, så
tror ejer, at noget er galt. Og med overtænkning osv, så kan det hurtigt ende
ud i, at ejer føler, at hesten ikke vil være hos hende mere.
Hestens budskab er stikmodsat: dyret ønsker at få ejer til at vågne op og kigge
indad.

Når vi mennesker oplever, at vores dyr fejler noget, så vil
vi gerne fikse det, hjælpe dem, give dem behandlinger, kærlighed og omsorg. Men
hvornår vender vi denne energi indad?
Vi kan ikke være noget for andre, hvis vi ikke er noget for os selv.

Jeg hører også flere heste-piger sige ”At være sammen med
min hest er terapi for mig. Det er mit frirum.” (underforstået: Jeg kan slippe
alle mine bekymringer, når jeg er sammen med hesten).
Og sådan har jeg også altid haft det!
Men den her telepati viser mig noget andet. Og jeg har også en lignende
historie fra Kaliber, min egen hest.

Han havde dage, hvor han bed mig i maven, når jeg gik med
ham. Hans nervesystem var helt elektrisk og han var svær at komme i kontakt
med. Han var flyvsk.
Straks tænker jeg, at han er stresset. At der er noget i hans miljø, som han
ikke kan være i osv. Fikse, fikse, fikse.
Jeg tænker ikke ET sekund på, at det kommer fra mig….

En dag siger han til mig: ”Når du kommer herop på gården, i
MIT hjem, så kommer du fordi det er terapi for DIG. Men du kommer her, med en
masse overtænkning, stress, angst, og et hoved der er fyldt! Den energi læsser
du af på mig. Jeg er IKKE din skraldespand. Jeg har ikke lyst til at være
sammen med dig, når du har alt det med i din bagage. Jeg vil også gerne være
sammen med dig, fordi det er terapeutisk for mig også, men jeg vil ikke have
alt dit skrald med. Det må du ligge udenfor lågen, inden du kommer ind på
gården, så du er ren og nærværende, når vi skal være sammen.”

Og hvor har de dyr da ret!!!
Vi skal smide vores skrald udenfor lågen, være rene i sindet, og være
nærværende med vores dyr – præcis som de fortjener det! Så kan vi være sammen,
og vi kan være terapi for hinanden, og dele samme øjeblik.
Så i stedet for at sige ’Kaliber er min terapi’, så siger jeg ’Når jeg tager op
til Kaliber, smider jeg mine bekymringer.’ Han har lært mig, at jeg kan smide
mine bekymringer, når jeg vil. Jeg bestemmer selv, hvor meget jeg lader dem
fylde og hvor længe. Det er yderst interessant!

Og de her to eksempler, er blot en brøkdel af, hvad jeg ser
og oplever for tiden. Der er heldigvis en masse gode ejere derude, som kan se
en sammenhæng mellem dyrenes sprog og adfærd, og deres eget ’skrald’. Det er
virkelig tiden for at rydde op i de energier, som vi ellers enten lægger låg
på, eller bare ikke har lyst til at kigge på, for at bearbejde det, og få det
ud af vores system. Det er tid til udrensning.

Tak fordi du læste med