Spring til indhold

Hvad er nervesystemet og hvordan arbejder vi med det?

Nervesystem

Dette bliver et af de mere personlige indlæg, og da det er et stort emne, så bliver det også lidt langt. Det har det formål at bringe et emne op, som kan være lidt svært at sætte ord på, og noget af det kan være lidt tabu (det var det i hvert fald for mig). Jeg vil kort beskrive nervesystemet, og komme med eksempler på, hvordan jeg mærker det i min hverdag. Jeg håber, at mine ord og beskrivelser kan bidrage til inspiration, og måske det kan give dig lidt afklaring.

 

 

Hvad er vores nervesystem?

Vores nervesystem består af en masse små nervebaner, der fordeler sig ud i hele kroppen. Nervesystemet registrer og behandler information fra dine omgivelser, og kroppens reaktioner eller symptomer om man vil. Det er dit nervesystem der vurderer, om dine omgivelser og situationer er trygge eller farlige -ud fra kroppens reaktion.

Vores nervesystem bliver påvirket af spændinger. Så når vi spænder i tungen, så fortæller vi vores nervesystem at vi er anspændt, og nervesystemet vil være i alarmberedskab. Hvis vi slapper af i vores tunge, så beroliger vi nervesystemet. Måske du sidder og presser tungen mod ganen elelr fortænderne, i dette øjeblik hvor du læser dette.
Vores nervesystem kan derfor tro, at vi er omgivet af fare, selvom vi reelt ikke er det – blot fordi vi spænder i tungen. Omvendt kan vi også påvirke vores nervesystem til at være rolig ved at slappe af i tungen (meget sort/hvid beskrevet).

Nervesystemet påvirker musklerne i ansigtet og derved også muskler i mellemøret. Det betyder, at når trommehinden er stram, så kan vi bedre lytte. Trommehinden er stram, når vi er afslappet i ansigtsmuskulaturen. Det påvirker os på hvordan vi er, i relationen til andre, og hvor sociale vi er.
Som eksempel, har jeg rigtig svært ved at høre hvad folk siger, når der er fest (mange mennesker) og musik i baggrunden. Jeg har tit troet, at det var pga. min tinnitus -hvilket selvfølgelig også spiller en rolle. Jeg tænker her, at det er fordi jeg er så påvirket af folks energier og hele tiden ’skal være på vagt’, når jeg er omgivet af mennesker og lyde. Og når min krop er på vagt for farer, så spænder jeg op, og det går i nervesystemet.

Når vores sociale nervesystem lukker ned, så undgår vi øjenkontakt og nonverbale kontakter – hvilket jeg også kan nikke genkendende til. Det er her jeg kan fremstå som reserveret eller at jeg ikke er interesseret i samtalen eller selskabet. I virkeligheden kan folk ikke se, at det er mit nervesystem, der er på overarbejde, og det hele kan virke ret overvældende for mig. Folk kan ikke se, at jeg har en indre kamp, for at slappe af, og for at overbevise min krop og nervesystem om, at alt er godt, og jeg er tryg og sikker. Det er også her jeg kan risikere at komme ud i et angstanfald.

Jeg var i byen for nylig, på en natklub. Høj musik og masser af mennesker. Jeg havde svært ved at holde fokus på en samtale. Sidst på aftenen, var jeg omringet af mennesker, og jeg blev ved med at blive forskrækket over en bekendt, som stod bag mig. Når han snakkede, blev jeg forskrækket og hoppede nærmest en halv meter, selvom jeg godt vidste, at han stod der. Her burde jeg have lyttet til min krop. I stedet blev jeg hængende i byen.

Det er som sagt nervesystemet der vurderer, om en situation er tryg eller farlig. Hvis jeg ser smil og venlige stemmer, så giver det ro i kroppen, og jeg kan derfor være social.
Hvis jeg ser vrede, diskussioner, høje stemmer, truende kropssprog, så suger jeg disse energier til mig, og min krop spænder op, og nervesystemet siger, at jeg befinder mig i en farlig situation, og at jeg kan vælge at kæmpe, flygte eller fryse. Også selvom jeg er sammen med mine bedste venner, og føler mig helt tryg.
Alle disse signaler, sker oftest på det ubevidste plan. Det kan ske omkring mig, og ikke nødvendigvis i den samtale jeg har gang i. Derfor kan det være svært at holde fokus på en samtale, når der sker ting omkring mig. Det betyder ikke at samtalen eller personen er uinteressant. Det betyder nærmere, at jeg har for mange ting omkring mig.

Når jeg oven i købet også er spirituel og arbejder meget med energier, så er jeg ekstra sensitiv. Det kan være et enkelt blik eller en lugt, der kan minde mig om noget, hvor min krop spænder op. Det er simpelthen en overlevelsesmekanisme, der går i gang.

Ved ovennævnte eksempel med min bytur, burde jeg have været gået hjem. Måske gået udenfor, fået lidt ro, og se om jeg kunne fortsætte turen. Jeg valgte at blive, og dermed stresse mit nervesystem endnu mere, for jeg var ikke bevidst om, at det var mit nervesystem der reagerede. Det er noget jeg snakkede med min shaman om, da jeg var i terapi, og det er lige præcis derfor jeg skriver denne blog. Så du kan blive mere opmærksom på din krops signaler. Min bytur resulterede i, at jeg var enormt psykisk påvirket i dagene efter.

Jeg går altid i byen ædru. Både fordi jeg ikke altid kan navigere i energierne omkring mig, men også fordi, at hvis jeg skulle komme ud i et angstanfald, så har jeg min bil jeg bare kan sætte mig ud i, og køre hjem.
Der er mange der ikke forstår mit valg, og det behøver de sådan set heller ikke. Jeg har bare lært igennem 30+ år, hvad der er bedst for mig, og hvad jeg får mest ud af. Og det er at holde mig ædru. På den måde, kan jeg bedre mærke mig selv, og arbejde med min kropsbevidsthed. Det kan være sværere, når der er alkohol indblandet. Jeg kan også bedre huske det hele. Hvis jeg får alkohol i byen, så er der stor risiko for, at der er sorte huller i min hukommelse – også selvom jeg ikke drikker mig fra sans og samling. Min hjerne kan kun rumme en vis del information, og den kan derfor lukke ned og fortrænge, når jeg har ’fået for meget’ information. Min hjerne og krop har været på overarbejde, og mit system lukker ned.
Jeg har ikke været bevidst om, at det lige netop er derfor, at jeg holder mig ædru. Det er min shaman, der gjorde mig opmærksom på det, og forklarede mig processen, hvilket giver super god mening for mig.

Hvad kan man gøre for at nedbringe stressen (kamp, flugt, frys) og aktivere det sociale nervesystem?
Nerven har ikke noget sprog, og den direkte adgang vil være via kroppen og sanserne:

*Vær i trygge omgivelser.
Læg mærke til dine omgivelser, tonen i folks stemmer, og energien bag ordene. Det kan godt være, at du har en forestilling om, hvad du tror er trygge omgivelser, men det er ikke sikkert, at din krop er enig i det. Det handler også om, hvordan du/I løser opgaver og konflikter i relationen. Se fx på din arbejdssituation. Er I venlige og rare overfor hinanden, på trods af, at I måske ikke er enige?
Jeg har haft en kollega, som ikke altid var venlig i hverken sine ord eller energi. Hun kunne være rigtig strid, hvis jeg ikke bare gav hende ret. Jeg blev enormt påvirket af det. Det gjorde, at jeg følte mig utryg ved at skulle tage på arbejde, fordi jeg var ’bange’ for at kigge hende i øjnene.

*Fysisk kontakt.
Det kan være massage eller kram. Det øger vores oxytocin og serotonin, som er vores lykke-hormon. Når de hormoner i hjernen øges, så falder aktiviteten i nervesystemet og vores stress-hormon falder også. Kranio sakral terapi er også gavnligt, da det er blid berøring, som arbejder i nervesystemet, og får skabt ro og velvære i kroppen.
Healing ved håndspålæggelse, har også en stor effekt for at skabe kropslig balance og ro. Jeg bruger derfor både healing og kranio sakral, når jeg arbejder med afspænding og nervesystem.

*Dyb og langsom vejrtrækning.
Når vi trækker vejret langsomt igennem næsen, og puster ud gennem munden (fløjte-bevægelse), så kan vi trække vejret dybt ned i maven. Det beroliger også kroppen og afspænder kroppen. Så hvis du er nervøs, urolig og spænder op, så husk din vejrtrækning. Derfor er meditation og yoga også gode øvelser.

*Selv-kærlighed
Spørg dig selv, hvad du har lyst til I dag. Brug 5 minutter om dagen på at spørge dig selv hvordan du har det, og hvordan du kan forkæle dig selv i dag. Det kan være karbad, fodbad, meditation, en træning, en gå tur. Det behøver ikke være noget der er et dags-projekt eller som tager flere timer.
At jeg går ædru i byen, er også selv-kærligt. Husk på, at andre ikke behøver forstå dine valg. Mærk dig selv. Det er det vigtigste.

*Høre-sansen
For at aktivere spændingen i nervebanen ved øret, er ved høre lyde/musik. Det kan være naturens lyde. Vand, blæst, fuglelyde er generelt meget beroligende for os.
For mig bruger jeg rigtig meget shamantrommen, som naturlyd. Første gang jeg hørte én tromme på en shamantromme live, der begyndte jeg at græde! Hvad jeg ikke vidste var, at det var fordi dens rytme og monotone tone ramte min krop, og gav mig en beroligende effekt. En rolighed jeg ikke var vant til at føle, og det var meget nyt for mig og ret voldsomt møde med trommen.
Du kan også sætte noget musik på, som gør dig glad og bidrager med positiv energi. Den slags musik, som giver dig lyst til at danse og smile.

Min erfaring med kugledynen
For mig har en kugledyne virket på ADHD børn, som ikke kan finde ro i deres krop. Jeg er ganske rolig i min krop (synes jeg selv. Overfladisk, kan jeg se nu.). Jeg synes heller ikke jeg havde problemer med at mærke min krop.
Jeg har købt en kugledyne med en masse små kugler i (ligesom de der små kugler, der er i sækkestole). Dynen vejer 7 kg.
Vi har lige læst, at fysisk kontakt beroliger vores nervesystem, og at det øger vores serotonin, vores lykke-hormon. Det kugledynen gør, er at den reducerer stress og uro, ved at lave et dybdepres og ’presse’ mig ned i sengen. Det gør at jeg føler jeg får ét stort kram, og at jeg bliver liggende, og derved producerer min hjerne flere lykke-hormoner. Det er lidt tungere og sværere at bevæge mig, end ved en almindelig dyne.
Jeg oplever ikke, at jeg sover længere eller mere, men jeg oplever at få mere ud af min søvn. Min første oplevelse var, at jeg følte mig enormt tryg de første par nætter. Jeg har heller ikke drømme hver nat, som jeg kan huske. Jeg plejer at have mareridt minimum én gang om ugen, og indtil videre, har jeg haft ét mareridt på en måned. Jeg vågner måske samme antal gange om natten, men til gengæld falder jeg hurtigt i søvn igen, og har ikke behov for at ligge og vende og dreje mig. Jeg vågner tit før mit vækkeur, og jeg føler mig meget mere udhvilet.
Det der har overrasket mig mest var, at jeg mærker rigtig meget vægt på min underkrop. Men fra maven og opefter, mærker jeg ikke samme tyngde, som på underkroppen. Her, en måneds tid efter, så er jeg begyndt at kunne mærke dynen på maven, og hvis jeg strækker armene helt ud til siderne, som en søstjerne, så mærker jeg også lidt mere tyngde på mit bryst og skuldre. Det er ret tankevækkende synes jeg.
Jeg synes, at det har været lidt svært at indrømme, at jeg først har købt en kugledyne, og derefter at snakke om, at jeg sover med en kugledyne. Jeg har følt, at jeg måske er mere ’syg’ end jeg har ville indse. Den her følelse, kan jeg stadig lide lidt under. Min shaman husker mig på, at jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv, og min krops signaler, og at jeg faktisk gør noget godt for mig selv. Jeg er selv-kærlig. Så det handler om min egen tilgang til det, og det arbejder jeg stadig på. Det er også derfor jeg vælger at dele denne blog med dig. Det er en del af min læreproces.

Mine omgivelser.
Jeg har erfaret, at mit nervesystem er overaktivt, og bliver påvirket af mine omgivelser. Så her er lidt eksempler på, hvad jeg har ændret, for at berolige mit nervesystem.

*I flere år, har jeg faktisk undgået at se nyhederne. Jeg læser heller ikke nyheder. Efter jeg tog min healer-uddannelse, blev det ret tydeligt for mig, hvor mange negative energier der er i nyhederne. Jeg bliver simpelthen for påvirket af det. Hvis der er noget jeg vil vide, så spørger jeg mine forældre eller venner. I corona-tiden og med pressemøder, har jeg delvist set pressemøderne, men ellers har jeg fået en opdatering af mine forældre. Og ja, man kan godt leve, selvom man ikke ser nyhederne. *Intet blåt lys fra mobil eller tv – minimum en halv time før jeg går i seng. Det er også en regel jeg har lavet for mig selv, som også har påvirket mit nervesystem og min søvn. Blåt lys forhindrer kroppen i at producere melatonin, fordi kroppen ikke kan finde ud af, om det er dag eller nat pga. det blå lys. Melantonin er vores søvnhormon, og er med til at regulere vores søvn, så det giver god mening, at vores søvn bliver påvirket af det blå lys.

*En vigtig ting for mig i min dagligdag er også min vejrtrækning og at træne mit positive mindset. Hver morgen bruger jeg 5 minutter på at trække vejret roligt og ned i maven, mens jeg laver min taknemmelighedsøvelse. Det giver mig en god start på dagen, og det giver mig lidt ekstra positiv energi og en rolig krop. Jeg laver også denne øvelse, når jeg ligger i min seng og skal til at sove.

*At mærke efter i, hvilke af mine venner som er med til at løfte min energi. De venner, er også dem jeg kan bruge, når jeg har det svært. Jeg har også haft nogle venner, som suger energien ud af mig og jeg kan mærke, at jeg føler mig drænet, når jeg har været sammen med dem. Det er ikke noget de gør med vilje! Det har været vigtigt for mig at omgive mig med positive mennesker, og dem som løfter min energi, hvor jeg føler mig glad og høj, når jeg har været sammen med dem.

 

Jeg håber, at min blog kan hjælpe dig på vej. Måske du bare var nysgerrig på mit liv. Måske du kan nikke genkendende til nogle af punkterne. Måske der er noget inspiration i mit skriv, som du vil prøve at arbejde med i din hverdag. Måske afsnittet om kugledynen har sat nogle tanker i gang hos dig. Lige gyldig hvad, så tak fordi du læste med. 

Tak fordi du læste med