Spring til indhold

Relations-cirklen

Relations-cirklen: kender du den? 💫 Det kan jeg måske godt forstå, hvis du ikke gør. Det er en cirkel jeg selv har opfundet, som hjælper mig i at sortere i mine relationer.
Cirkel 1 er dig og dine ALLER tætteste, såsom din partner eller dine børn. Cirkel 2 er dem der er tættest på dit hjerte. Cirkel 3 er dem der ikke er helt så tætte, men stadig dem du kan regne med osv. Dem ude i cirkel 10, er dem du godt kan snakke med, være i rum med, men de siger dig intet.
Så hvad skal du så bruge den her cirkel til?

Nogle gange i vores relationer, kan vi blive uenige, uvenner eller vores veje kan skilles – måske helt uden grund. Nogle gange vokser man bare fra hinanden.
Her kan vi vælge at have fokus på vores tab, hvad vi savner og mangler – altså være i vores offer-rolle. ELLER vi kan vælge at benytte relations-cirklen, og acceptere det der sker omkring os, og derved se de muligheder, der også er.

Et eksempel kunne være, at min bedste veninde har taget afstand fra mig og fået en ny bedste veninde. Jeg savner at være tæt med hende og føler at jeg har mistet hende. I stedet vælger jeg at sige, at før var hun min 2’er cirkel, og lige nu er hun i min 5’er. Der er hun ikke nødvendigvis for altid, for hun kan skifte plads igen imorgen. Men lige nu er hun i min 5’er.
Jeg ved hun ville komme og hjælpe, hvis der var bål og brand, men lige nu er hun ikke den tætteste på mit hjerte. Det betyder heller ikke vi er uvenner. Lige nu vibrerer vi ikke på samme bevidsthedsniveau, og derfor er der lidt større afstand imellem os og det er OKAY. Måske vi bliver tættere igen en anden dag. Alt kan ske.

Når sådan noget sker, har jeg tendens til at blive stædig og sige til mig selv, at så gider jeg ikke kontakte hende, hun er ude af mit liv og jeg sletter hendes nummer. Enten er hun i mit liv, eller også er hun ikke. Så sort/hvid behøver det ikke at være. Hun er derude i 5’eren og det er jeg okay med, for det er ikke nødvendigvis definitivt. Måske der oven i købet er en veninde derude, som nu kan blive min 3’er – hvem ved? Og sådan kan man rykke rundt på alle sine relationer, uden man behøver at føle, at det er endegyldigt. Jeg accepterer bare, at sådan er det lige nu, og så ser jeg andre muligheder, i stedet for at fokusere på tab. Mit nye fokus gør, at jeg er mere til stede i nuet, og at jeg ikke er i min offer-rolle, og tager forhastede beslutninger.

Tak fordi du læste med